En vuggestue i et villakvarter skulle udvides og renoveres. Den nye bygning er opført som bindingsværk af limtræ, udvendigt beklædt med skærmtegl. Indvendigt er bindingsværkets tavler udmuret med hulsten i varierende mønstre. Til regulering af akustik er anvendt uld. Målte efterklangstider i grupperum er nede på ca. 0.3 sekunder, hvilket i en børneinstitution giver et meget behageligt akustisk klima. Et glasbånd skiller alle steder tagene med store udhæng fra væggene og danner lyse rum.
|